Morten Novrup Henriksen

Jeg er uddannet psykolog og specialist og supervisor i organisationspsykologi under Dansk Psykologforening.


Desuden har jeg en to-årig specialistuddannelse i compassionfokuseret tilgang. 


Jeg har altid beskæftiget mig med ledelse og lederteamudvikling og er forfatter til en række bøger og artikler om ledelse, lederteam og konsulentpraksis.

Jeg er hyppigt anvendt foredragsholder indenfor ledelse og særligt det personlige lederskab og lederteam.


Kunder fremhæver ofte min ro og for min evne til at skabe rammer og mulighed for at tale om svære og nære emner. Jeg hjælper mine kunder med at minimere “bijobbet”, den tendens vi som mennesker og i kulturer kan have til at blive for fanget i at ville påvirke andres indtryk af én. At man skjuler sine svagheder, usikkerheder, tvivl m.m. Sårbarhedsmod, et begreb som jeg fandt på i 2020, taler om vores evne til at navigere klogt under emotionelt pres. Dette indgår ofte som fokus i mit arbejde.


Mine vigtigste kompetencer er udvikling af lederteams samt det personlige lederskab.

Stifter og direktør i Novruphus Erhvervspsykologi

Godkendt specialist og supervisor af Dansk Psykologforening

Udgivet flere bøger og et hav af artikler

Undervist på adskillige masteruddannelser i offentlig ledelse

Flittig anvendt foredragsholder

To-årig specialistuddannelse i compassionfokuseret tilgang

Morten Novrup Henriksen

Novruphus Erhvervspsykologi

Jeg er forkæmper for modig ledelse

"Jeg tror på, at vi ofte bruger unødvendigt mange kræfter på at skjule sider af os selv – vores usikkerheder, fejl, tvivl og behov for hjælp. Men hvad hvis vi i stedet arbejdede mod en kultur, hvor modenhed og gensidig respekt gav plads til, at vi kunne være mere autentiske, uden konstant at skulle frygte, hvordan vi bliver opfattet?" 


Ledere har et stort ansvar i at skabe psykologisk sikkerhed – et rum, hvor vi tør være åbne og ærlige, også når det er svært. Jeg gør mig umage for at skabe netop de rum, hvor der er plads til at tale om konflikter, usikkerhed og fejl, så vi kan lære af dem i stedet for at skjule dem. 


Jeg arbejder især med lederteams og hjælper dem med at styrke et åbent og modigt samarbejde. Når vi tør være sårbare sammen, skaber vi fundamentet for en stærkere og mere autentisk ledelse – ikke kun i ledergruppen, men i hele organisationen.

Privacy policy

OK